Bog 3 og 4

Bog 3 og 4


”Har du bestemt dig?” spurgte Astrid ivrigt.
”Hvad mener du?” svarede Erik tvært.
”Er du parat til at hjælpe Odin? Sammen med mig?”
Erik rystede på hovedet. ”Glem det! Jeg vil ikke være en Midgårds Beskytter.”

Midgård har igen brug for sine Beskyttere. Astrid er klar, fordi den nye opgave måske kan lede hende på sporet af søsteren, som er forsvundet. 

Der er bare ét problem.

Erik vil ikke hjælpe, og Astrid kan ikke klare opgaven alene.


Tag med på endnu en rejse tilbage til vikingetiden. Og denne gang er det ikke bare Midgårds skæbne, der er på spil. Alt står og falder med, om Astrid og Erik bliver makkere igen, når deres venskab bliver sat på prøve.

Læserne siger 

 

”Jeg synes at bøgerne er verdens bedste. De er sjove, spændende, og man lærer om nordisk mytologi og vikingerne."

Matthias 8 år



Anmeldelser

 

Lektørudtalelse - Bibliotekernes anmelder

"Gamle myter, runekvad, dværge og vikingekonger flettes flot sammen i en hæsblæsende fortælling.

Anbefales til skolebiblioteker og børnebiblioteker."


Bogrummet.dk

”Tredje bog er lige så velskrevet og spændende som de to forrige, og bind fire kan ikke komme hurtigt nok…”

Læs hele anmeldelsen


Skolebibliotekar Tine Mørup

 "”Frejs sværd” er en selvstændig fortsættelse af bd. 1-2 af serien Midgårds beskyttere. Vi møder igen Erik og Astrid. 


Hvis man er vild med vikingetiden og ikke mindst nordisk mytologi, får man en enestående og dramatiseret introduktion til det hele, med al den spænding og mystik man kan ønske sig. Bind 3 har besværgelser og trolddom, som vi kender fra bl.a. Harry Potter og portaler som unge læsere er bekendt med fra Narnia så vel som fra Minecraft. Det hele er behændigt strikket sammen med den kunstneriske frihed, som forfatteren gør velovervejet brug af. 


Grundfortællingen handler om Astrid der leder efter sin søster, der er forsvundet. Hun har brug for Eriks hjælp, men han vil ikke med. Erik vil ikke være Midgårds beskytter mere, da han frygter at blive som sin far, der er sær og indelukket. En fortælling om at finde sin egen person med den naturlige frygt for, om prisen er for høj." 




Køb Surts Rige snart

”Hvad laver du?” råbte Odin.
”Du må tage med og hjælpe mig!” svarede Erik.
”Det kan jeg ikke!” Odin brølede så højt, at det gjorde ondt i Eriks ører.
Alligevel greb Erik fat i Odins kappe, inden han lagde en hånd på den ru sten.
Nu kunne det ikke gøres om.


Astrid er forsvundet ind i Jellingstenen sammen med Magnus. Hun finder snart ud af, at
søsteren blev bjergtaget på hendes sidste mission. Nemlig, da hun skulle finde Surts Sværd.
Problemet er bare, at det er nærmest umuligt at slippe ud derfra.

Nu er Erik den eneste, som kan få dem hjem igen. Men selv om han gerne vil redde sin bedste ven, er han bange for at gøre det alene.
Og når end ikke guderne tør hjælpe, hvad gør man så?



Hver gang jeg sælger en bog, donerer jeg kr 5 til 



 


2020 Copyright @ T R Bisgaard All Rights Reserved